Grow | Job og Karriere

Advokat og erhvervsjuridisk rådgiver

Som advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver hos os er der mange muligheder for personlig og faglig udvikling. Vores kompetenceudviklingsprogram og medarbejderløfte GROW, som dækker områderne Potential, Leadership, Life og Social, sikrer dig helt optimale rammer for, at du kan styrke og udfolde dine potentialer og ambitioner lige dér, hvor du er allerbedst.

Udvikling af den enkelte - din arbejdsglæde og virksomhedens fremdrift

Vi ser udviklingen af dit potentiale, din trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen som grundlaget for, at vi som virksomhed kan skabe nye forretningsområder og få succes, både nu og på langt sigt. Vores ambition er altid at være i udvikling – både forretningsmæssigt og individuelt.

Du får masser af plads til faglig og personlig udvikling og spændende sager fra første dag, og vi investerer ressourcer i at skabe de bedste rammer for din udvikling.

Vores individuelle kompetenceudviklingstilbud bliver målrettet dine udviklingsønsker, og du kan både udvikle dig fagligt, styrke dit lederskab og forbedre din forretningsmæssige og kommercielle forståelse.

GROW Potential - Uddannelse og udvikling

Som advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver får du adgang til en attraktiv karriereplatform med mange forskellige udviklingsmuligheder. Vi skaber gunstige rammer for din udfoldelse og sikrer, at du kan styrke dine potentialer og dine ambitioner der, hvor du er allerbedst.

Gennem GROW Academy bliver du gradvist klædt på til at tage et stadigt større ansvar i firmaet. Både fagligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt. Vi har talrige muligheder inden for alt fra ledelse, strategi og innovation til digital produktudvikling og projektledelse eller som thought leader inden for en særlig faglig specialisering.

Din karriereudvikling sættes sammen af en række læringsmoduler, erhvervscoaching og netværksaktiviteter, mens du sammen med din professionelle vejleder tillige kan udvælge spændende udviklingsaktiviteter og strategiske opgaver, som understøtter din udvikling.

Vi tilbyder også oplæg og videndeling med vores egne eller eksterne faglige eksperter om særligt interessante sager.

GROW Leadership

Vi prioriterer god ledelse og stærke relationer på tværs af enheder og faggrupper. Som advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver bliver du klædt på til at tage et stadigt større ansvar i firmaet – både fagligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt.

Se mere

GROW Life

Hos os bliver du en del af en moderne advokatvirksomhed, der ønsker at gå forrest i branchen både i forhold til at reducere vores CO2-aftryk og skabe en mere mangfoldig arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderet uanset baggrund og forskelligheder.

Se mere

GROW Social

Hos os går det faglige og det sociale fællesskab hånd i hånd. Vi løfter i flok, og vi fejrer i flok. Ingen vinder alene.

Se mere

En individuelt tilrettelagt karrierevej

I firmaet er der forskellige karriereveje og muligheder, som er tilpasset dine ambitioner, og der er ingen forventninger om, at alle skal være partnere. Har du ikke partnerdrømmen, er der mange andre spændende og attraktive karriereveje, du kan forfølge, og vi sætter en ære i at strække os langt for at imødekomme dine ønsker og understøtte dine karriereambitioner.

Vi har højt til loftet og tilbyder en del forskellige karrieremodeller. Du kan bl.a. søge om optagelse på vores accelererede forløb mod at blive partner, eller du kan søge om et mere individuelt tilpasset forløb med mulighed for at balancere arbejde og familieliv mere jævnbyrdigt. Du kan også vælge en karrierevej som specialistadvokat/-erhvervsjuridisk rådgiver eller en rolle, hvor du får ansvar for at udvikle og lede fremtidens talenter.

Advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

GROW PARTNER POTENTIAL

Kompetenceudvikling og dygtige og motiverede medarbejdere er en central del af firmaets strategi. Vores kerneværdier ordentlige, løsningsorienterede og altid i udvikling gælder i alle aspekter – også i vores medarbejderudvikling.

Har du en ambition om at gå partnervejen, kan du ansøge om at komme med i firmaets partnerpotentialeprogram ’GROW Partner Potential’ (i daglig tale kaldet GPP). GPP er et 2-årigt udviklingsprogram med særligt fokus på kompetenceudvikling indenfor udviklingen af forretningen, firmaet og dig. Her vil du sammen med ligesindede gennemgå en række interessante og relevante individuelle og fælles elementer med hovedfokus på udviklingen af dig og forretningen. Du vil gennem GPP udvikle dine styrker og dit udviklingspotentiale til i endnu højere grad at kunne varetage et ledelses- og forretningsmæssigt ansvar og undervejs få mulighed for at få vurderet, kalibreret og udviklet dit potentiale.

Som deltager på GPP udarbejder du en handleplan, som indrammer hvilke personlige og forretningsmæssige mål, du vil fokusere på i løbet af den toårige periode. Dernæst kan du glæde dig til et professionelt, målrettet udviklingsforløb, hvor vi stiller et stort internt netværk, en mentor, en personlig coach og de bedste undervisere til rådighed.

Alle, der opfylder kriterierne, kan ansøge om at komme i betragtning til GPP. Kriterierne er objektive og kendte for alle ansatte jurister. De fordrer høj præstationsevne, stort potentiale og demonstration af specifikke kompetenceniveauer både fagligt, personligt, forretnings- og ledelsesmæssigt.

Partnervejen

Søg jobbet

Bliv en del af en innovativ og fremsynet arbejdsplads hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Jobopslag