Vi arbejder for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance. Vi tager ansvar i bred forstand. Historisk er vi som firma født med en ansvarlig samfundsnerve, og vi tager med årene – i naturlig takt med det omgivende samfund – fat på stadig flere ansvarligheds- og bæredygtighedsdagsordener.
Vi har arbejdet med socialt ansvar gennem mange år, men har siden 2019 arbejdet systematisk under fire overordnede bæredygtighedsdimensioner: Ansvar for miljø/klima, Ansvar for mennesker, Ansvar for tech/data og Socialt ansvar/samfundsansvar. Det indebærer konkret, at bæredygtighed og ESG er en del af vores forretningsstrategi og strategiske pejlemærker, både i vores daglige drift og i vores rådgivningsydelser. Det, vi gør ude i verden, skal spejles på de indre linjer, og omvendt. Det er det, vi kalder ordentlighed.