Parternes påstande og anbringender i Østre Landsret
Parternes anbringender i den meget omtalte retssag i Østre Landsret mellem Ahmed Samsam, PET og FE var klare.
Ahmed Samsam påstod, at landsretten skulle tilpligte efterretningstjenesterne at anerkende, at han havde arbejdet som kilde for dem i en bestemt periode.
Det var efter Samsams udsagn afgørende for ham med en sådan dom, hvis han skulle have sin spanske straffedom, hvor han i Spanien var blevet dømt 8 års fængsel for terrorvirksomhed, genoptaget.
Til støtte for det påståede kildeforhold henviste Samsam under retssagen til en lang række indicier, heriblandt artikler og vidneforklaringer, og han bad landsretten foretage en samlet vurdering af beviserne.
PET og FE påstod på den anden side frifindelse, idet man mente, at landsretten helt burde afstå fra at gå ind i spørgsmålet om, hvorvidt der havde været et samarbejde, som påstået af Samsam.
Landsretten burde i stedet frifinde PET og FE med henvisning til, at der ikke efter omstændighederne var grundlag for at pålægge efterretningstjenesterne at be- eller afkræfte et påstået kildeforhold.
Til støtte herfor pegede efterretningstjenesterne navnlig på, at det følger af lovgivningen, ikke mindst PET-loven og FE-loven, at der gælder et væsentligt hensyn til fortrolighed når det kommer til PET’s og FE’s arbejde med kilder. Derudover henviste tjenesterne til, at Samsams straffesag i Spanien var blevet behandlet i tre instanser, og at der i alle tre instanser var taget stilling til relevansen af en be- eller afkræftelse af det påståede samarbejde. Den spanske højesteret havde således anført i sine præmisser:
”Ud fra den pådømte adfærd, som har fundet sted fra 2012 til 2017, er det således ikke påkrævet at godtgøre et angiveligt præcist samarbejde med det danske politi, der ikke, selv hvis det kunne påvises, ville mindske betydningen af de øvrige erklærede og påviste forhold, som bekræfter hans tilslutning til terrororganisationen.”
