LØNTILLÆG ELLER LØN FOR PRÆSTERET ARBEJDSTIME
Timelønnede medarbejdere
Timelønnede medarbejdere kendetegnes ved, at de aflønnes pr. præsteret arbejdstime. Når store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, vil timelønnede medarbejdere fremadrettet skulle honoreres med den sædvanlige aftalte timeløn for det arbejde, som udføres på den dag, som tidligere var kendt som store bededag.
Timelønnede medarbejdere kan være underlagt forskellige ordninger om frihed på helligdage. Det fremgår klart af loven og forarbejderne til den, at loven ikke får indflydelse på en allerede aftalt søgnehelligdagsopsparing, hvis medarbejderen får betaling fra en sådan under frihed på helligdage. Den aftalte indbetaling til sådanne ordninger vil således skulle fortsætte.
Månedslønnede medarbejdere
Månedslønnede medarbejdere er i lovens forstand medarbejdere, der modtager en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, uanset hvor mange helligdage, der indgår i lønperioden. Disse medarbejdere vil som udgangspunkt som følge af loven få en forøgelse af deres effektive arbejdstid med en arbejdsdag pr. år, og loven indfører et særligt løntillæg, som kompensation for denne forøgede arbejdstid.
Løntillægget udgør 0,45% af medarbejderens årsløn, svarende til den normale værdi af en arbejdsdag. Såvel fuldtidsansatte, deltidsansatte, tidsbegrænsede ansatte, ansatte der ikke er ansat på det tidspunkt, hvor den tidligere store bededag var placeret (fjerde fredag efter påske), og medarbejdere, der ikke normalvis arbejder om fredagen, er berettiget til tillægget.
Det afgørende er, om medarbejderens effektive arbejdstid på årsbasis forøges. Forøges arbejdstiden ikke som følge af afskaffelsen af store bededag, vil der ikke være ret til løntillægget. Hverken loven eller forarbejderne kommer med eksempler på, hvornår den effektive arbejdstid ikke forøges. Det må efterfølgende praksis så fastlægge, men man kan forestille sig, at en lønmodtager er fastsat til at udføre et bestemt projekt eller opnå et på forhånd fastsat salg målt i kr., og hvor medarbejderen i forvejen har relative frie rammer for, hvornår arbejdet skal udføres.
Beregning af løntillægget
Løntillægget beregnes på baggrund af medarbejderens sædvanlige og fast påregnelige løn. Den sædvanlige og fast påregnelige løn omfatter blandt andet grundlønnen, arbejdsgiverens pensionsbidrag, personlige tillæg f.eks. anciennitetstillæg og tillæg for fast arbejde på ubekvemme arbejdstider samt værdien af personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferie.
Værdien af personalegoder, som medarbejderen råder over under ferien, f.eks. en fri firmabil, vil ikke skulle indgå i beregning af løntillægget. Betaling for overarbejde og engangsvederlag som f.eks. jubilæumsgratiale indgår heller ikke i beregningen.
Løntillægget beregnes altså på samme måde som løn under ferie, med tillæg af arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Udbetaling af løntillægget
Løntillægget kan udbetales efter to modeller. Uanset, hvilken udbetalingsmodel arbejdsgiveren vælger, skal det sikres, at lønmodtageren modtager 0,45% af den sædvanlige og fast påregnelige årsløn i tillæg.
Årsmodellen indebærer, at løntillægget udbetales sammen med det ferietillæg, som månedslønnede lønmodtagere modtager i medfør af ferielovens § 18, stk. 1. Udbetalingen vil kunne ske sammen med eller som en integreret del af ferietillægget.
Månedsmodellen indebærer, at løntillægget udbetales forholdsmæssigt sammen med den løbende lønudbetaling parallelt med, at tillægget optjenes. Dermed vil lønmodtageren være berettiget til et tillæg på 0,45% af den fast påregnelige månedsløn, hver måned.
Det bemærkes, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at lønmodtageren har fået løntillægget. Udbetales løntillægget som en integreret del af månedslønnen, er det vanskeligt at dokumentere, at løntillægget er betalt. Det anbefales derfor, at løntillægget fremgår særskilt på lønsedlen.
Medarbejdere på orlov
Under orlov efter barselsloven må lønmodtagere ikke behandles mindre gunstigt. Medarbejdere, der afholder orlov efter barselslovens regler, har derfor ret til løntillægget, som hvis de havde været på arbejde.
Medarbejderen optjener ikke ret til ferie med løn, selvom løntillægget udbetales i perioder, hvor der holdes orlov uden løn.
Placering af ekstra arbejdstimer
Loven stiller ikke krav om, at de ekstra årlige arbejdstimer skal placeres på den tidligere store bededag (fjerde fredag efter påske). Det er heller ikke et krav, at timerne placeres på den samme dag. Timerne indgår derimod i arbejdsgiverens almindelige planlægning inden for rammerne af kollektive overenskomster, lokalaftaler, individuelle ansættelsesaftaler m.v.
