Fællesskab og dygtige konkurrenter, der gennem hele Anne-Marie Rindoms karriere har pustet hende i nakken, har været stærkt medvirkende til, at hun i dag er en af verdens bedste sejlere.
"På vores hold betyder det rigtig meget, at man hjælper hinanden, man deler sin viden, og man samarbejder om det fælles mål," fortæller Anne-Marie blandt andet i videoerne herunder.
Fordi baglandet har betydet så meget for hendes karriere, prioriterer hun også at give noget tilbage: "Jeg tror, at en af de ting, som jeg prøver at give tilbage, er netop det her med at dele mine erfaringer ud til den næste generation, så der er nogen til at tage over efter mig."