Kommissionens forslag til en ny forordning om udenlandske subsidier

Den 5. maj 2021 fremlagde Kommissionen et forslag til en ny forordning vedrørende udenlandske subsidier (COM(2021) 223 final). Forslagets formål er at give Kommissionen værktøjer til at begrænse den ulige konkurrence, som udenlandske subsidier indebærer på det indre marked. Forslaget ligger tæt op ad den hvidbog om udenlandske subsidier, som Kommissionen vedtog i juni 2020.

Den 5. maj 2021 fremlagde Kommissionen et forslag til en ny forordning vedrørende udenlandske subsidier (COM(2021) 223 final). Forslagets formål er at give Kommissionen værktøjer til at begrænse den ulige konkurrence, som udenlandske subsidier indebærer på det indre marked. Forslaget ligger tæt op ad den hvidbog om udenlandske subsidier, som Kommissionen vedtog i juni 2020.

Hvad er baggrunden for forslaget, hvad indebærer det, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Det kan du læse mere om i det følgende.

Forslaget vil, såfremt det vedtages, øge de administrative byrder for de virksomheder på det indre marked, der får finansielle bidrag fra tredjelande. Det vil imidlertid også øge de administrative byrder og indebære usikkerhed for de virksomheder, der interagerer med sådanne virksomheder, herunder i forbindelse med fusion, og for offentlige ordregivere for f.eks. store anlægsprojekter.

Baggrund

Når virksomheder modtager støtte fra EU’s medlemsstater, er det underlagt EU’s statsstøtteregler. Når en virksomhed får støtte fra et tredjeland, dvs. en stat uden for EU, er det imidlertid næsten ureguleret. Eksempelvis er der ikke nogen regulering, der forhindrer opkøb af virksomheder i EU, der er faciliteret af myndigheden i et tredjeland ved f.eks. en ubegrænset statsgaranti.

I 2020 iværksatte Kommissionen en offentlig høring til vurdering af, om der var behov for nye redskaber til at afhjælpe konkurrencebegrænsninger forårsaget af udenlandske subsidier. Den offentlige høring viste, at der var stor opbakning til at gribe ind med regulering i forhold til udenlandske subsidier, og flere medlemsstater fremsatte forslag til mulige regulatoriske værktøjer.

Det identificerede regulatoriske tomrum er baggrunden for det forslag til en ny forordning, som Kommissionen har fremsat.

Kommissionens forslag har til hensigt at 1) identificere og 2) afhjælpe virkningerne af de mest forvridende udenlandske subsidier. På denne baggrund har Kommissionen foreslået et tredelt efterforskningsværktøj:

Forslagets formål er at hindre såkaldte ”distortive foreign subsidies”. For at der er tale om en ”distortive foreign subsidy” skal følgende kumulative betingelser være opfyldt, jf. forslagets artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 1:

  • Der skal være tale om et finansielt tilskud, som skal kunne tilregnes de offentlige myndigheder i et tredjeland. Et sådant finansielt bidrag kan tage mange former, eksempelvis kapitalisering, garantier eller lån på vilkår, der er mere favorable end markedsvilkår, eller skattemæssige fordele.
  • Det finansielle tilskud skal indrømme modtageren en fordel.
  • Modtageren skal udøve økonomisk aktivitet i det indre marked.
  • Fordelen skal være selektiv.
  • Fordelen skal aktuelt eller potentielt begrænse konkurrencen på det indre marked.

Kommissionen skal i den forbindelse foretage en afvejning af de negative og positive effekter ved en ”distortive foreign subsidy”, jf. forslagets artikel 5. Forslaget indeholder ikke nærmere angivelse af, hvordan Kommissionen skal foretage denne afvejning.

De anførte betingelser minder i høj grad om de betingelser, der skal være opfyldt for at være omfattet af forbuddet mod statsstøtte efter TEUF artikel 107, stk. 1.

Der vil ifølge forslaget være en formodning imod, at udenlandske subsidier på under EUR 5 millioner over tre sammenhængende år forvrider det indre marked, mens eksempelvis tilskud til kriseramte virksomheder som udgangspunkt formodes at kunne have en forvridende effekt.

De tre værktøjer

Udenlandske subsidier i M&A

Med forslaget vil virksomheder involveret i en M&A-proces skulle forholde sig til, hvorvidt de er underlagt notifikationsforpligtelsen i forordningen. Det er tilfældet, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. forslagets artikel 18:

  • Der sker en varig ændring af kontrollen (f.eks. en fusion eller erhvervelse af enekontrol) eller en oprettelse af et fuldt funktionsdygtigt og varigt joint venture.
  • Target eller en af de fusionerende virksomheder (ved fusion/opkøb) eller joint venture-selskabet eller et af dets moderselskaber (ved joint venture) skal være etableret i EU og have en samlet omsætning i EU på mindst EUR 500 millioner.
  • De deltagende virksomheder (eller joint venture-selskabet og dets moderselskaber) har i de tre forudgående kalenderår modtaget udenlandske finansielle bidrag på mere end EUR 50 millioner.

Kontrolbegrebet er defineret som for den almindelige fusionskontrol som muligheden for at udøve afgørende indflydelse, jf. forslagets artikel 20.

Transaktionens parter skal anmelde transaktionen til Kommissionen forud for dens gennemførelse, dog med enkelte særlige undtagelser.

Forslaget derudover giver Kommissionen beføjelse til at undersøge enhver transaktion, der endnu ikke er gennemført, selvom den ligger under de ovenstående tærskelværdier, hvis Kommissionen har en mistanke om, at transaktionens parter kan have modtaget udenlandske subsidier i de tre foregående år.

Udenlandske subsidier i udbudsprocesser

Forslaget vil få betydning for afviklingen af offentlige udbud efter udbudsdirektivet, forsvars- og sikkerhedsdirektivet og koncessionsdirektivet med en kontraktsum på mindst EUR 250 millioner.

I forbindelse med sådanne udbud skal tilbudsgiverne ifølge forslaget underrette den ordregivende myndighed om alle udenlandske finansielle bidrag, som de har modtaget i de foregående tre år, eller bekræfte i en erklæring, at de ikke har modtaget nogen udenlandske finansielle bidrag. En virksomhed kan ikke få tildelt kontrakten, hvis den ikke overholder denne notifikationsforpligtelse, jf. forslagets artikel 28.

Hvis tilbudsgiveren har modtaget udenlandske finansielle bidrag, skal de ordregivende myndigheder straks videresende meddelelsen til Kommissionen, som vil foretage en undersøgelse af, hvorvidt der er tale om udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked.

Evalueringen af tilbuddene kan fortsætte, mens Kommissionens undersøgelse er i gang, men kontrakten kan ikke tildeles en virksomhed, der har oplyst at have modtaget udenlandske finansielle bidrag, medmindre fristerne for Kommissionens undersøgelse er udløbet.

Kommissionen har 60 dage fra meddelelsen til at foretage en foreløbig undersøgelse, og en eventuel tilbundsgående undersøgelse skal være afsluttet efter senest 200 dage.

Såfremt Kommissionen får mistanke om, at en deltager i et udbud, der falder under ovenstående tærskelværdi, kan have modtaget udenlandske subsidier i de tre foregående år, kan Kommissionen anmode om nærmere oplysninger, og kontrakten vil herefter først kunne tildeles den pågældende tilbudsgiver, når Kommissionen har afsluttet sin undersøgelse inden for ovennævnte frister.

Ex officio-kontrol

Forslaget giver Kommissionen generelle beføjelser til at foretage foreløbige undersøgelser af virksomheder, herunder beføjelser til at udstede anmodninger om oplysninger og foretage ransagninger, hvis Kommissionen har en mistanke om forvridninger af det indre marked som følge af udenlandske subsidier. Som udgangspunkt kan alle virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet på det indre marked, blive undergivet Kommissionens undersøgelse.

Beføjelserne er ganske vide og omfatter ikke blot muligheden for at anmode om oplysninger fra den pågældende virksomhed, men også fra andre virksomheder, medlemsstaterne og tredjelande. Der er endvidere beføjelse til at foretage ransagninger hos virksomheden. Hvis ransagningen skal finde sted uden for EU, forudsætter det forudgående samtykke fra den pågældende virksomhed og regeringen i tredjelandet.

Reglerne gælder for udenlandske subsidier, der er ydet i de ti år, der ligger forud for forordningens anvendelse, hvis sådanne udenlandske subsidier forvrider det indre marked efter forordningens anvendelsesdato.

Hvis den pågældende virksomhed ikke samarbejder med hensyn til at udlevere de efterspurgte oplysninger, kan Kommissionen træffe beslutninger på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, der f.eks. kan være fremlagt af konkurrenter.

Håndhævelse af udenlandske subsidier

Kommissionen får enekompetence til at håndhæve reglerne. Formålet er at sikre konsistens og undgå administrative byrder for medlemsstaterne.

Som led i sine håndhævelsesbeføjelser vil Kommissionen kunne pålægge en virksomhed strukturelle eller adfærdsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe enhver aktuel eller potentiel fordrejning forårsaget af udenlandske subsidier. Den pågældende virksomhed har derudover mulighed for at afgive tilsagn eller tilbyde at tilbagebetale støtten til tredjelandet, inkl. renter.

Kommissionen vil endvidere efter forslaget kunne pålægge bøder, herunder bl.a. bøder på op til 10 pct. af virksomhedernes samlede omsætning for manglende oplysning om udenlandske subsidier og bøder på op til 1 pct. af omsætningen for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREVE

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.