Sagens baggrund
Omdrejningspunktet for erstatningssagen var et dansk krav om 140 cm indvendig inspektionshøjde på svinekøretøjer ved transporter af over otte timers varighed af svin på 40 kg og derover. Kravet fandtes senest i § 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 (transportbekendtgørelsen) og blev formelt ophævet den 1. januar 2020.
Erstatningssagen udspringer af en sag anlagt helt tilbage i 2005 af Danske Svineproducenter mod Justitsministeriet, der på daværende tidspunkt var ressortministerium på dyrevelfærdsområdet. I denne sag nedlagde foreningen bl.a. påstand om, at Justitsministeriet skulle anerkende, at inspektionshøjdekravet og en række øvrige danske krav i transportbekendtgørelsen til bl.a. lastetætheden for svin og den indvendige etagehøjde på svinekøretøjer var i strid med EU-retten.
I forbindelse med sagen blev EU-Domstolen forelagt præjudicielle spørgsmål hele to gange, hvilket absolut hører til sjældenhederne.
Under den første forelæggelse i sag C-491/06 skulle EU-Domstolen tage stilling til, om de danske krav var i overensstemmelse med det dagældende transportdirektiv (Rådets direktiv 91/628/EØF). EU-Domstolen afsagde dom i sagen den 8. maj 2008.
Da transportdirektivet imidlertid med virkning fra den 5. januar 2007 blev ophævet og erstattet af transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005), blev sagen for anden gang forelagt for EU-Domstolen.
EU-Domstolens dom i sag C-316/10
EU-Domstolen afsagde den 21. december 2011 den anden dom i sagen C-316/10, Danske Svineproducenter mod Justitsministeriet.
EU-Domstolen fastslog overordnet, at det ikke i sig selv var i strid med transportforordningen at fastsætte nationale regler som de danske, selv om forordningen indeholdt bestemmelser vedrørende krav til lastetæthed, indvendig højde og om adgang til dyr for at kontrollere deres velbefindende på svinekøretøjer. Sådanne regler skulle dog være i overensstemmelse med transportforordningens bestemmelser, dens formål og proportionalitetsprincippet.
EU-Domstolen fandt imidlertid, at inspektionshøjdekravet, der alene gjaldt ved transporter af over otte timers varighed, var i strid med transportforordningen, da adgangen til dyrene for løbende at kontrollere deres velbefindende skulle være sikret på alle rejser uanset varighed.