Forældelseslovens regler gælder ikke for omstødelseskrav efter konkurslovens § 74

SAGENS BAGGRUND

På baggrund af en begæring fra Skatteforvaltningen blev A den 5. maj 2014 erklæret konkurs, idet A havde solgt flere landbrugsejendomme og ikke selvangivet ejendomsavancerne. Inden konkursens indtræden havde A i 2010 overdraget flere ejendomme til ægtefællen B. Herudover havde A den 5. marts 2013 overdraget en usikret byggekredit på 2,9 millioner til B. Byggekreditten blev givet af banken, og efter overdragelsen blev der i maj samme år tinglyst et ejerpantebrev på 3 millioner kroner, som banken fik underpant i. Byggekreditten blev dog stort set indfriet i 2014.  

B blev i marts 2017 dømt til at betale cirka 3 millioner til A’s konkursbo. Kort tid efter, den 18. maj 2017, blev B erklæret konkurs. B’s konkursbo anlagde herefter den 17. maj 2018 sag mod banken med krav om betaling af 2,9 millioner kr., og gjorde i den forbindelse gældende, at B’s overtagelse af den usikrede byggekredit, sikkerhedsstillelsen samt indfrielsen af gælden kunne omstødes efter konkurslovens § 74. Banken påstod sagen afvist med henvisning til, at fristen i konkurslovens § 81 ikke var overholdt samt med bemærkning om, at det var A’s konkursbo, der skulle have anlagt omstødelsessagen. Subsidiært gjorde banken gældende, at kravet var forældet. 

SAGENS UDFALD

Landsretten fandt, at fristen skulle regnes fra konkursdekretet over B, dvs. den 18. maj 2017 (og ikke den 5. maj 2014, hvor A blev erklæret konkurs), hvorfor påstanden om sagens afvisning ikke blev taget til følge. Landsretten bemærkede, at B under konkurs var berettiget til at rette et omstødelseskrav efter konkurslovens § 74 mod banken.

Landsretten fandt herudover, at konkurslovens § 74 ikke indeholder en tidsmæssige begrænsning for at kræve utilbørlige dispositioner omfattet af bestemmelsen omstødt. Konkursboets omstødelseskrav blev stiftet på konkursdekrettidspunktet, og der var ikke tale om en fordring som omhandlet i forældelsesloven.

Dispositionerne blev fundet at have begunstiget banken på utilbørlig måde på de øvrige fordringshaveres bekostning. A var på tidspunktet for dispositionerne insolvent. Banken var bekendt med, at A havde overdraget eller var i færd med at overdrage ejendommen i 2013, og landsretten fandt også, at banken kendte eller burde have kendt til A’s og B’s insolvens. Dermed kendte eller burde banken have kendt til, at sikkerhedsstillelsen for den usikrede gæld på utilbørlig måde begunstigede banken på de øvrige kreditorers bekostning. Landsretten tog herefter konkursboet efter B’s påstand til følge. 

Modparten har ansøgt om tredjeinstansbevilling.

HVAD VISER DOMMEN?

Dommen viser, at forældelseslovens regler ikke gælder for omstødelseskrav efter konkurslovens § 74.

Konkursboets interesser blev varetaget af advokaterne Jesper Saugmandsgaard Øe og Sarah Willatzen.