Sagens tvist
En skatteyder skulle beskattes i Danmark af sin ferieejendom beliggende i Schweiz. Spørgsmålet i sagen var imidlertid, hvilken værdi, beskatningen skulle ske på baggrund af.
Det følger af den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 b, stk. 1, at ejendomsværdiskatten for ejendomme beliggende i udlandet, jf. § 4, nr. 11, beregnes efter de samme regler som ejendomme beliggende i Danmark, jf. § 4 a, stk. 1, hvis der findes en udenlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering. Af § 4 b, stk. 2, fremgår at for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, hvor der ikke findes en vurdering som nævnt i § 4 b, stk. 1, skal beregningsgrundlaget i stedet opgøres efter den regulerede handelsværdi.
Reglerne er videreført i den nye ejendomsskattelov.
I den indbragte afgørelse, som var truffet af Skattestyrelsen og henvist til landsretten i første instans, var ejendomsværdibeskatningen beregnet som den regulerede handelsværdi, jf. § 4 b, stk. 2, og opgjort til 19.995.194,43 kr. med fradrag af værdien af fire parkeringspladser.
Skatteyderen gjorde gældende, at beskatningsgrundlaget skulle fastsættes ud fra den skattemæssige værdi af ejendommen, som fremgik af de schweiziske skatterapporter og med udgangspunkt i den schweiziske vurdering af ejendommen pr. 1. januar 2022, som udgjorde 5.479.690,75 kr.