25-års jubilar: Man må være klar til at tage faklen, hvis man vil ændre noget

Tilbage i 1998 blev Bodil ansat i firmaet som jurist nummer 60. Dengang var det ikke med et mål om at blive i mange år. Det startede egentlig bare som en 2-års udstationering fra Justitsministeriet departement, og den foreløbige karriereplan var at vende tilbage til ministeriet og senere at blive dommer. Men sådan gik det som bekendt ikke.

”Jeg fik hurtigt mulighed for at arbejde med skatteret og retssager, og det greb mig. Jeg kunne godt lide at juraen fyldte mere end det politiske, og kombinationen af paragrafferne i skatteretten og formidlingen i retssagerne er vanedannende. Det samfundsrelevante element, som betyder meget for mig, havde jeg stadig, så jeg var egentlig ikke rigtig i tvivl, da de to år var gået.”

Her er vi så, 25 år senere, og nogle vil måske mene, at så mange år i samme firma er et udtryk for at være groet fast?

”Sådan har jeg det bestemt ikke. Der er sket så meget både i firmaet og for mig i de 25 år, så der har da slet ikke været tid til at gro fast. Der er noget særligt ved at have så lang en historie her, for man oparbejder hen over årene et stort bagkatalog af viden, der kan bringes i spil til gavn for dem, der ikke har været her så længe. Jeg oplever det som vigtigt i vores firma at være kulturbærer, og jeg er stolt af vores DNA. Vi kan noget særligt som firma, som jeg aldrig har haft lyst til at sige farvel til.”

Hvordan har du bevaret motivationen?

”Som leder af det ene af firmaets to skatteteams skal jeg hele tiden holde mig på tæerne og gøre mit bedste både fagligt og ledelsesmæssigt. Begge funktioner er meget meningsfulde for mig, og deraf kommer min motivation. Jeg har haft 25 år med mulighed for konstant udvikling, og jeg føler mig meget privilegeret over i dag at have et arbejdsliv, der kombinerer det, der interesserer mig mest, og hvor jeg hele tiden bliver udfordret, men kan trække på alt det, jeg har samlet op de sidste 25 år.”

Bodil skulle ikke arbejde sig langt op i hierarkiet som advokat, før der blev færre og færre kvindelige kolleger, og selv om vi i 2023 har en meget mere ligelig kønsfordeling blandt advokater, har branchen fortsat en udfordring med diversitet i partnerkredsen.

Hvad skal der i din optik til for at få flere kvinder til at vælge partnervejen?

”Der er intet quickfix, og der er mange faktorer, som spiller ind. Der er nok en del kulturelle og strukturelle forhold, der skal justeres på både i samfundet, i branchen og her i firmaet, hvilket vi allerede er godt i gang med. Jeg er en del af firmaets diversitetsudvalg, hvor vi netop forsøger at kigge hele vejen rundt om de udfordringer, der helt klart stadig findes. For 25 år siden troede jeg, at det ville blive min generation, som virkelig pressede på for ligestilling, men der sker noget helt andet nu. Den unge generations forventninger til samfund, familieliv og arbejdsplads vil betyde ændringer i den måde, vi indretter os på.”

Bodil lægger dog ikke skjul på, at partnervejen ikke er det rigtige valg for alle, men det gælder jo til gengæld for både kvinder og mænd. Man skal virkelig ville det, for det kommer med nogle fravalg at vælge en partnerkarriere til. Måden, samfundet møder en i forhold til de til- og fravalg, man gør, er imidlertid forskellige:

”Jeg er blevet mødt med spørgsmål som: ’går du ikke glip af noget’ – underforstået, går det ikke ud over dine børn, at du arbejder meget. På det punkt har jeg klart følt, at der i samfundet har været en anden forventning til mig som mor end til min mand som far. Men der er heldigvis sket en del, siden mine børn var små, og jeg tror på, at den øgede barsel til mænd vil være med til at fremme ligestillingen. Og jeg er ikke gået glip af noget, for man kan altså godt være en nærværende forælder m/k, selv om man arbejder mere end gennemsnittet. For mig har løsningen været at bruge min fritid med mine børn, og så har jeg i nogle år sorteret det fra, hvor de ikke kunne være med. Jeg har også udnyttet, at der er fleksibilitet i mit job, og at jeg har kunnet skrue op for intensiteten i takt med, at efterspørgslen derhjemme er blevet mindre.”

Partnerambition og rollemodeller

Da Bodil blev ansat, var der én kvindelig interessent, og Bodil blev selv efter en del år som ansat partner udnævnt til samme rolle uden at have haft mange kvindelige rollemodeller at spejle sig i undervejs. Med den rolle, som medejer af firmaet, følger et stort ansvar, men også muligheder for at være med til at bestemme den retning, firmaet skal bevæge sig i. Og det har stor betydning for Bodil at sidde med ved bordet.

”Jeg er ambitiøs som person, men jeg havde ikke som ung en stålfast målsætning om, at jeg skulle være medejer. Jeg følte dog, at det var en rolle, jeg kunne fylde ud, og jeg havde lyst til at være med til at løfte den ledelsesopgave, der følger med. Jeg tænkte også, at det jo ikke på nogen måde kunne passe, at jeg ikke skulle kunne det som kvinde – og jeg har bestemt ikke fortrudt det. Man må selv være klar til at tage faklen og forsøge at ændre det, der ikke giver mening. For eksempel at der ikke er flere kvindelige medejere af de store advokatkontorer.”

Selvom partnervejen selvfølgelig ikke er, eller skal være, den rigtige vej for alle, ligger det alligevel Bodil meget på sinde, at muligheden for at vælge den vej, og en hvilken som helst karrierevej i øvrigt, skal være den samme uanset køn:

”Jeg går meget ind for, at man skal kunne blive partner på en måde, der passer ind i ens livssituation, og at vi bliver nødt til at tilstræbe en balance i arbejds- og fritidsliv. Alt skal ikke nødvendigvis ske i de år, hvor man er allermest hængt op af skoldkopper og ulvetimer. Vores yngre medarbejdere skal kunne se sig selv i at blive her på lang sigt, og det er fint, hvis min historie kan tjene som inspiration til en karriere i langstrakt tempo.”

Fremtidens jurist

På spørgsmålet om, hvad de næste 25 år vil bringe for branchen, går Bodils svar igen på den kulturændring, som allerede er i gang.

”De nye generationer stiller krav om balance, udvikling og god ledelse. De har en helt fair forventning om, at vi hjælpes ad med at løse sagerne, at vi tager arbejdsglæde alvorligt, og at vi investerer os i deres uddannelse. I starten af min karriere var holdningen nok mere ’vis mig, hvad du kan’. Det kommer til at kræve, at vi som branche indretter os anderledes, og det er en spændende opgave, som jeg gerne vil være med til at løfte. Det gør indtryk på mig, når jeg læser i Karnovs og Djøfs rapport om ”fremtidens jurist”, at så mange unge føler sig pressede i branchen og overvejer at forlade den. Det har jeg selvfølgelig et medansvar for at gøre noget ved. Ikke i 25 år, men forhåbentlig kan vi ændre noget på en lidt kortere bane.”

Det kommer næppe som en overraskelse, at Bodil bruger jubilæumsdagen på en tur i Højesteret.