Indledning
EU-kommissionen fremlagde i april 2021 et forslag til en ny forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (AI-forordningen), som sidenhen har været under forhandling i EU’s institutioner. Det er forventningen, at forordningen færdigforhandles inden for et år. Der er indsat en 2-årig overgangsperiode i forordningen, således at forordningens bestemmelser som udgangspunkt finder anvendelse 2 år efter offentliggørelsen af forordningen – ligesom det i sin tid gjorde sig gældende for databeskyttelsesforordningen.
AI-forordningen vil – når den vedtages – de facto fungere som en ”grundlov” for udbydere og brugere af AI-systemer, herunder både private virksomheder og offentlige myndigheder, uanset hvilken sektor der er tale om.
AI-forordningens formål er:
- at sørge for, at AI-systemer, der bringes i omsætning og anvendes på EU-markedet, er sikre og i overensstemmelse med eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder og Unionens værdier,
- at sikre retssikkerheden med henblik på at fremme investering og innovation inden for kunstig intelligens,
- at forbedre forvaltning og effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder og sikkerhedskrav til AI-systemer, samt
- at fremme udviklingen af et indre marked for lovlige, sikre og pålidelige AI-anvendelser og forhindre markedsfragmentering.
Hvornår og for hvem gælder forordningen?
AI-forordningen har et bredt anvendelsesområde og omfatter myndigheder og virksomheders omsætning og brug af AI-systemer, f.eks. en leverandør af et CV-screeningsværktøj og et forsikringsselskab, der bruger dette værktøj.
Forordningen finder efter artikel 2 bl.a. anvendelse på udbydere, brugere, importører og distributører af AI-systemer, idet forordningen dog som udgangspunkt regulerer alle led i værdikæden for produktion, brug og omsætning af AI-systemer.
En udbyder er efter AI-forordningen en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, et agentur eller et andet organ, der udvikler eller får udviklet et AI-system og bringer det i omsætning eller ibrugtager det under eget navn eller varemærke, enten mod betaling eller gratis. Videre er en bruger enhver fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed eller ethvert agentur eller andet organ, der anvender et AI-system under sin myndighed. Brugere kan under visse omstændigheder selv blive anset for at være udbydere.
Forordningen regulerer AI-systemer, som er bredt defineret i forordningen. I det seneste udkast til forordningen – som har ændret sig flere gange – er AI-systemer defineret som et system, der er udformet med henblik på:
- at fungere med elementer af autonomi, og
- som på grundlag af data og input fra maskiner og/eller mennesker udleder, hvordan et givet sæt mål kan nås ved hjælp af maskinlæring og/eller logiske og videnbaserede tilgange, og
- som producerer systemgenereret output såsom indhold (generative AI-systemer), forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger, der påvirker de miljøer, som AI-systemet interagerer medmodtager maskin- og/eller menneskebaserede data og input.